I Weicks optik er udskydelse ikke blot fraværet af handling – det er en aktiv enactment af virkeligheden. Når en leder udskyder at træffe en beslutning, tage en samtale eller reagere på en udfordring, er det i sig selv en form for handling, som sender signaler og skaber betydning i organisationen, i relationerne og for lederen selv.

Den generelle årsag til udskydelse og flugt hos ledere kan ofte forklares med følgende psykologiske og organisatoriske mekanismer:

Usikkerhed og kompleksitet
Når en leder står over for en uforudsigelig eller kompleks situation, kan ønsket om at forstå alt før handling føre til handlingslammelse.

Perfektionisme og overansvar
Ledere med et højt indre krav om at handle „rigtigt“ eller „perfekt“ risikerer at udskyde, fordi ingen formulering eller beslutning synes god nok. De venter på den „ideelle løsning“, som sjældent kommer i praksis.

Frygt for konsekvenser
Udskydelse kan også handle om frygt: for konflikt, for at gøre nogen vrede, for at tabe ansigt eller miste kontrol. Lederen vælger stilhed eller passivitet som en (ubevidst) strategi til at undgå midlertidig ubehag.

Manglende støtte, sparring og refleksion
Uden mulighed for at reflektere højt med en fortrolig vokser problemet ofte i lederens hoved. Det bliver større end det reelt er, og dette forstærker udskydelsen.

Kognitiv belastning
Når mange opgaver og bekymringer fylder samtidig, bliver det sværere at tage hul på den svære handling. Dette kaldes også „mental clutter“, hvor det mest belastende får laveste prioritet – selvom det burde have højeste.

Udskydelse kan altså være drevet af ønsket om at opnå klarhed, perfektion eller kontrol. Men i komplekse og uforudsigelige omgivelser, som Weick beskriver, kommer klarhed først gennem handling. Ved at udskyde, skaber lederen en virkelighed, hvor usikkerhed og tvivl får lov til at fylde – og hvor medarbejderne og øvrige kollegaer ofte selv udfylder tomrummet med fortolkninger, der kan være mere skadelige end det oprindelige problem.

Udskydelse kan også skade lederen selv. Den mentale belastning ved at bære rundt på en uafsluttet opgave – f.eks. en ubesvaret svær mail – vokser over tid. Det stjæler opmærksomhed, dræner energi og kan skabe en indre følelse af utilstrækkelighed. Lederen kan opleve stress og skam over ikke at få handlet, hvilket yderligere forstærker udskydelsen. Denne negative spiral kan i sidste ende underminere lederens selvtillid og handlekraft.

Weick ville hævde, at udskydelse i praksis fastfryser situationen og fastholder organisationen og den enkelte i en passiv tilstand, hvor muligheder for meningsskabelse og fælles handling går tabt. Dermed bliver udskydelse ikke en neutral beslutning – men en aktiv skabelse af organisatorisk stilstand.

I Weicks optik er udskydelse ikke blot fraværet af handling – det er en aktiv enactment af virkeligheden. Når en leder udskyder at træffe en beslutning, tage en samtale eller reagere på en udfordring, er det i sig selv en form for handling, som sender signaler og skaber betydning i organisationen.

Adgangskode påkrævet