Den interne interimleder slipper for at lære organisationen at kende. Til gengæld skal vedkommende lede mennesker, som i går var kolleger. Det skaber nogle særlige dilemmaer, som sjældent følger med ledertitlen.
For mange organisationer er den interne interimleder den hurtigste løsning, når en leder stopper, bliver syg eller en ny struktur skal på plads. En erfaren medarbejder eller specialist træder til og holder sammen på drift, mennesker og beslutninger, indtil en permanent løsning er på plads.
På papiret kan det se enkelt ud. Du kender organisationen. Du kender kulturen. Du ved, hvordan beslutninger bliver truffet.
Men netop det, der gør dig effektiv fra første dag, kan også blive din største udfordring. For som intern interimleder skal du navigere i en rolle, hvor du både er insider og leder på samme tid.
Du har relationerne – men relationerne ændrer sig
En ekstern interimleder kommer ind uden historik. Den interne interimleder kommer med masser af historik.
Du har tidligere været kollega, faglig sparringspartner eller måske fortrolig for mennesker, som nu refererer til dig.
Det gør overgangen mere kompleks, end mange forventer. Pludselig skal du træffe beslutninger om prioriteringer, performance eller ressourcer over for mennesker, som du tidligere har stået skulder ved skulder med.
Her opstår et af de første klassiske dilemmaer: Hvordan bevarer man relationerne uden at blive fanget af dem?
I praksis hjælper det at tage rolleovergangen åbent. Som Interimlederen kan det umiddelbart virke bedst at forsøge at glide ubemærket ind i rollen. Det skaber ofte mere uklarhed end klarhed.
En enkel samtale kan gøre en stor forskel:
“Vores relation er den samme på mange måder. Men mit ansvar er ændret, og derfor vil nogle beslutninger også være anderledes.”