Forandringsgreb i hverdagen
En ny retning kan være tydelig og det er tydeligt hvorfor den er nødvendig, og ønske at bidrage. Alligevel fortsætter den gamle praksis. Forklaringen søges ofte i manglende opbakning eller utilstrækkelig kommunikation. Men mange forandringer møder en mere konkret barriere: Arbejdet er fortsat designet til det, organisationen gjorde før.
En beslutning bliver først til reel forandring, når den er arbejdsintegreret i opgaver, roller, mandater, arbejdsgange og afhængigheder.
En strategi om samarbejde på tværs
Forestil jer en organisation, der vil skabe mere sammenhængende kundeløsninger. Strategien lægger op til, at flere fagligheder skal arbejde tættere sammen.
Efter lanceringen viser det sig, at:
- målene fortsat belønner lokale resultater
- budgetterne følger de gamle enhedsgrænser
- ingen ejer beslutninger i grænsefladerne
- medarbejderne deltager i flere tværgående møder, men har de samme individuelle leverancekrav.
Problemet er ikke nødvendigvis manglende vilje til samarbejde. Organisationen efterspørger imdlertid én adfærd og understøtter en anden.

