Forandringsgreb i hverdagen
Når en reaktion ikke er entydig
“Jeg kan godt genkende udfordringen, men jeg har svært ved at se, at forandringen løser den.”
Sådan et udsagn kan hurtigt blive fortolket som modstand eller manglende vilje, men det fortæller ikke i sig selv, om personen er uenig i formålet, tvivler på løsningen, reagerer på processen eller har fået øje på en konsekvens, som andre endnu ikke har set.
Forskning peger på, at reaktioner på forandring kan rumme både tanker, følelser og intentioner, som ikke nødvendigvis peger i samme retning. En medarbejder kan eksempelvis anerkende behovet for forandring og samtidig være bekymret for den valgte løsning. Derfor bliver betegnelsen modstand let for entydig, fordi den kan skjule den ambivalens og kompleksitet, der faktisk ligger i reaktionen.
Modstand er derfor ikke en facitliste, der automatisk skal følges, men heller ikke blot en forhindring, der skal fjernes. Den kan betragtes som information, der bør undersøges, før I vælger en reaktion.
Modstand opstår ikke kun hos den enkelte
Hvis alle kritiske reaktioner forklares med bestemte menneskers manglende vilje, risikerer organisationen at overse, hvordan forandringens indhold, kommunikationen og samspillet mellem de involverede bidrager til det, der bliver opfattet som modstand.
Forskning fremhæver, at forandringsaktørers egne handlinger og undladelser kan være med til at skabe modstand, og at modstand samtidig kan udgøre en ressource i forandringsarbejdet. Det betyder ikke, at alle indvendinger er velbegrundede, eller at enhver beslutning skal genåbnes, men det understreger værdien af at undersøge reaktionen frem for straks at placere problemet hos den person, der udtrykker den.
