Forandringsgreb i hverdagen
Flere tilgange til forandring tager udgangspunkt i et afgrænset forløb: Organisationen bevæger sig fra en kendt situation til en ønsket fremtidig tilstand. Forandringen planlægges, gennemføres og forankres.
Den logik er fortsat relevant, når en opgave kan afgrænses. Men den giver ikke et tilstrækkeligt samlet billede af organisationer, hvor teknologisk udvikling, regulering, strategiske initiativer og lokale tilpasninger foregår samtidig og hvor næste forandring begynder, før den forrige er afsluttet.
I Forandringsværket bruger vi betegnelsen vedvarende og samtidige forandringer om dette vilkår.
Vedvarende betyder ikke, at alt ændrer sig hele tiden. Samtidige betyder heller ikke blot, at organisationen har mange projekter. Pointen er, at forskellige forandringer mødes i det samme arbejde og påvirker de samme mennesker, prioriteringer og arbejdsgange. Derfor må organisationen løbende skabe retning og sammenhæng på tværs.
Forandring rummer både pres og muligheder
PwC’s globale undersøgelse fra 2024 blandt mere end 56.000 medarbejdere i 50 lande og regioner viser, at 62 procent havde oplevet mere forandring på arbejdet end året før. Samtidig oplevede 45 procent en markant øget arbejdsbyrde, mens 44 procent ikke forstod formålet med de gennemførte forandringer.
Mere end halvdelen oplevede, at der foregik for mange forandringer på én gang. En tredjedel havde været igennem mindst fire betydelige ændringer i deres arbejde på et år.
Billedet er imidlertid ikke entydigt negativt. Tre ud af fem svarede, at de seneste forandringer gjorde dem begejstrede for virksomhedens fremtid, og mange var parate til at tilpasse sig nye arbejdsformer.
Udfordringen er derfor ikke forandring i sig selv. Den opstår, når omfang, tempo og indbyrdes påvirkning overstiger organisationens mulighed for at prioritere, skabe mening og tilpasse arbejdet.
