1) Se systemet. Vi tegner et enkelt systemkort: hvem, hvad, hvor går ting i stå, og hvor opstår feedback? Målet er ikke et perfekt billede, men et fælles.

2) Sæt få, klare principper. I komplekse situationer er detaljer ofte forældede, før de når gulvet. Få enabling constraints – simple spilleregler – giver retning uden at låse løsninger.

3) Arbejd i små samtidige forsøg. I stedet for én stor rulleplan laver vi 5–7 små forsøg på tværs af struktur/flow, relationer, organisering og fortællinger. Vi beslutter ugentligt: stop, skalér eller justér.

4) Lær af mønstre – ikke aktivitet. Vi vælger få mønsterindikatorer: tidlige før‑tegn (ser vi bevægelse?) og efter‑tegn (ændres resultatet?). Donella Meadows kaldte sådanne nøglegreb for “places to intervene in a system” – små steder med stor effekt.

5) Skab tryghed til at afprøve. Psykologisk tryghed er en arbejdsbetingelse for læring: “a shared belief that the team is safe for interpersonal risk taking.” Når det er okay at teste og fejle hurtigt, går læringen stærkere.

6) Match konteksten. Nogle problemer er klare, andre komplekse. Som Snowden & Boone påpeger: “This may not be easy, but it is essential in complex contexts.” Brug simple regler i det uforudsigelige; detaljer i det forudsigelige.

Adgangskode påkrævet